Niveau 3

Nu bliver det sjovt! På niveau 3 får du lette tips til, hvordan du kan udbygge din fortælling med sjove og spændende interaktive elementer!

I denne vejledning viser vi dig den simpleste måde du kan gøre din fortælling super interaktiv på. Når du først har gjort det én gang, er det nemt nok. Du kan blot kopiere koden fra passager, hvor det virker og så genbruge koden. Du behøver OVERHOVEDET ikke kunne programmere, inden du går i gang!

Harlowe - som er det format vores historie udvikles i - indeholder et Javascript bibliotek med nogle kommandoer, der er skabt til at bygge interaktive historier med. Alle passager er blot html hjemmesider, så hvis du kan lidt javascript, html eller css, så har du helt frie hænder til at skabe ALT, hvad du kan forestille dig.

Er du nysgerrig på, hvad der er muligt med Harlowe formatet i Twine, så linker vi her til nogle sider, vi har brugt og som kan hjælpe dig godt på vej.

God fornøjelse.