Best practice og ChatGPT
Er det første gang du skal lave interaktive fortællinger med dine elever? Vi deler her nogle idéer, som udspringer af gennemførte forløb og som vi ville gøre igen. Vi håber du får gavn af dem!
Inspiration
Når eleverne skal arbejde med interaktive fortællinger for første gang, kan det være svært rigtigt at forstå, hvad en interaktiv fortællinger. Det er meget bedre at afprøve en fortælling selv.
Fortæl eleverne hvad interaktivitet er og hvad en interaktiv fortælling er. Nogle elever kender interaktive serier/film/videoer, hvor man skal træffe valg.
I den forbindelse er det vigtigt, at eleverne taler om, hvem afsender og modtager er for den interaktive fortælling. Herunder også, hvad formålet med den interaktive fortælling er.
Prøv f.eks. Spøgelseshvisker af Nick Clausen og andre eksempler på Twine historier (se eksempler) fælles på klassen, og snak om hvordan historierne er lavet.
Godt i gang med historien...
Det er en rigtig god idé, at eleverne har gennemtænkt rammen for deres historie inden de går i gang, så deres historie hænger sammen. Når de så skriver, vil historien helt sikkert ændre sig, men det gør ikke så meget. Hovedsagen er, at de har gennemtænkt hovedtrækkene i handlingen og at de har en god idé, de kan tage afsæt i.
Eleverne skal helst "kunne se" deres historie for sig, som en film de godt selv gad se i biografen. Handlingen skal hænge sammen og læseren/biografgæsten skal helst ikke sidde og synes det er mærkeligt og urealistisk.
ChatGPT som inspirator
Det kan være svært for en del elever "at komme i gang" med deres historie. For nogle elever er det svært at få gang i fantasien.
Jeg har haft rigtig god succes med at bruge ChatGPT som inspirator. Jeg havde lavet nedenstående start-prompt til eleverne. Prompten gør, at chatbotten bedre kan hjælpe eleverne i konteksten.
Her har vi brugt You.com som chatbot, men der er mange andre gratis chatbots uden login som kan anvendes. Jeg sørger oftest for at linke til 3-4 stykker. Så kan eleverne blot copy/paste start-prompten ind i en anden chatbot, hvis chatbottens kapacitet overskrides (24 elever/brugere fra samme ip-adresse).
Se evt. dette eksempel fra praksis, hvor Lise bliver hjulpet videre i hendes historie vha. chatGPT:
Her er nogle eksempler på hvad eleverne kan spørge chatbotten om:
Giv 3 ideer til twine gyser historier. Giv hver idé en overskrift og beskriv kort handlingen.
Jeg vil gerne arbejde videre med idéen: "Det forladte sindssygehospital". Lav nogle forslag til baggrundshistorier, der forklarer hvorfor vennerne vil udforske hospitalet.
Giv forslag til 3 uhyggelige ånder der hjemsøger hopitalet. Giv hver person et navn og lav en uhyggelig baggrundshistorie til hver, der forklarer hvorfor de hjemsøger hospitalet.
Skriv et forslag til en spændende passage, hvor hovedpersonen møder ånden "Den blodige sygeplejeske". Giv forslag til hvilke handlinger hovedpersonen kan foretage.
Nogle elever har slet ikke brug for inspiration fra chatbotten, mens andre virkelig kan få kickstartet deres fantasi og forestillingsevne. Det fungerede rigtigt godt i vores forløb.
Eleverne kan selvfølgelig også bruge ChatGPT som sparringsmakker, når først de er igang med at skabe fortællingen:
Giv forslag til hvordan jeg kan gøre denne passage mere uhyggelig : eleven indsætter egen tekst her
Giv forslag til gode "Gyser-ord" jeg kan bryge i min historie
Giv forslag til tillægsord jeg ville kunne bruge til at gøre denne passage mere uhyggelig: eleven indsætter egen tekst her
Forbedr teksten. Se efter stavefejl, forkerte ord, sætningskonstruktion og tegnsætning i denne tekst: eleven indsætter egen tekst her. Afslut med at skrive, hvad du har gjort ved teksten og hvorfor.
Berettermodellen
Når eleverne har fundet en god idé, er det vigtigt for kvaliteten af deres produkt, at de har et klart overordnet billede af, hvordan historien skal udvikle sig. Her har vi haft rigtige gode erfaringer med den gode gamle berettermodel.
Eleverne får hver udleveret berettermodellen i A3 format, og skriver herefter fixpunkter/overskrifter/stikord ind på hver fase i modellen. Det gør at eleverne får gennemtænkt deres historie, så den hænger sammen. Vi opfordrer eleverne til, at forstille sig deres histore som en BIOGRAFFILM som de selv godt gad se. De skal helst kunne lave et resume af handlingen og en beskrivelse af personerne i "filmen" INDEN de går i gang.
Når berettermodellen er udfyldt med historiens fixpunkter, er det en god idé, at eleverne får feedback på deres idé. Spørg ind til handlingen, når eleverne fortæller om deres historie. Det kan hjælpe dem med at få øje på passager, hvor historien ikke hænger logisk sammen.
Tæt på skriveprocessen
Da vi gennemførte det første Twine forløb, oplevede klassens dansklærer ret hurtigt et stort behov for at komme tæt på elevernes skriveproces for at støtte og udfordre deres skriftsprog.
Problemet med Twine er, at det er nærmest umuligt at komme tæt på elevernes historier, uden det bliver alt for besværligt. På Skoletube kan man samle elevproduktioner i en klassekanal - men det bliver hurtigt uoverskueligt, når eleverne udgiver nye versioner. På twinery.org kan eleverne dele deres .html fil med deres lærer i classroom, google drev eller et andet sted, men problemet er stadigvæk alle versionerne.
Problemet er også, at alle de kompenserende og procesorienterede skriveværktøjer som elever og lærere er vant til at benytte f.eks. i Google docs, ikke er tilgængelige i Twine. Twine er bare ikke et særligt godt skriveprogram.
Vi udviklede derfor et system, hvor eleverne havde et google dokument . Her var alt tekst synkroniseret med teksten i Twine. Hver titel på en passage i Twine var lavet i dokumentet med overskrifttypografi 2, så både eleven og læreren havde et hurtigt overblik over alle passagerne:
Eleverne skriver således deres historie i Google docs og copy/paster teksten over i Twine.
Det lyder måske besværligt, men det gik faktisk ret nemt. Eleverne gav ikke udtryk for, at det var træls og alle eleverne fik det gjort.
På den måde kunne klassens dansklærer have overblik over alle passagerne i den aktuelle Twine historie og bruge de gode værktøjer, der findes i Google docs, til både at understøtte skriveprocessen og til at integrere læse/skrive teknologi (kommentarer, forslag, oplæsning, skrivestøtte, diktation m.m.)
Vi brugte Google Classroom i forløbet, men det kan også bare gøres ved at klassen har en delt mappe med alle elevenes dokumenter. Pointen er blot, at læreren skal have redigeringsadgang til elevernes dokumenter så let og smidigt som muligt. Det er ligegyldigt, om eleverne skriver i Google Docs eller Word eller noget helt tredje.