Best practice
Er det første gang du skal lave interaktive fortællinger med dine elever? Vi deler her nogle idéer, som udspringer af gennemførte forløb og som vi ville gøre igen. Vi håber du får gavn af dem!
Inspiration
Når eleverne skal arbejde med interaktive fortællinger for første gang, kan det være svært rigtigt at forstå, hvad en interaktiv fortællinger. Det er meget bedre at afprøve en fortælling selv.
Fortæl eleverne hvad interaktivitet er og hvad en interaktiv fortælling er. Nogle elever kender interaktive serier/film/videoer, hvor man skal træffe valg.
I den forbindelse er det vigtigt, at eleverne taler om, hvem afsender og modtager er for den interaktive fortælling. Herunder også, hvad formålet med den interaktive fortælling er.
Prøv f.eks. Spøgelseshvisker af Nick Clausen og andre eksempler på Twine historier (se eksempler) fælles på klassen, og snak om hvordan historierne er lavet.
Godt i gang med historien...
Det kan være svært for en del elever "at komme igang" med deres historie. For nogle elever er det svært at få gang i fantasien.
Det er en rigtig god idé, at eleverne har gennemtænkt rammen for deres historie inden de går i gang, så deres historie hænger sammen. Når de så skriver, vil historien helt sikkert ændre sig, men det gør ikke så meget. Hovedsagen er, at de har gennemtænkt hovedtrækkene i handlingen og at de har en god idé, de kan tage afsæt i.
Man kan med fordel starte med at lave en fælles brainstorm på klassen. Hvad kan historierne handle om?
Herefter bruge simple mindmaps, som eleverne blot laver på et stykke papir med små stikord til. Eleverne pitcher (3 minutter) hver især deres mindmap og fortæller om handlingen og de valg, der skal træffes i historien. De får kort feedback fra deres klassekammerater (2 stjerner og 1 ønske).
Et alternativ til mindmaps kan være Post-It. Eleverne får udleveret en Post-It til indledning, to handlingsnedslag og afslutning. Derudover får de mulighed for at udfylde Post-It afhængig, hvor i fortællingen de ønsker interaktivitet/valgmuligheder for læseren.
Her er en side der handler om mindmaps og storyboards i Twine. Den kan du lade dig inspirere af: LINK
På samme side, kan du finde sætningsstartere, som sikkert vil hjælpe nogle elever godt i gang: LINK
Komposition
Måske kender eleverne berettermodellen og hjem-ude-hjem kompositionsmodellen. Måske har de start mellemtrinnet kun arbejdet med handlingsbroen.
Handlingsbroen er en god komposition at repetere for eleverne. Den giver et overblik over fortællingen og samtidig giver den eleverne mulighed for at skabe interaktivitet i fortællingen.
Hjælp eleverne til en god kompositionsmodellen, hvor læseren kan vælge undervejs i fortællingen. Brug evt. Post-It til at signalere valgmuligheder og gøre læseren interaktiv.
Tæt på skriveprocessen
Da vi gennemførte det første Twine forløb, oplevede klassens dansklærer ret hurtigt et stort behov for at komme tæt på elevernes skriveproces for at støtte og udfordre deres skriftsprog.
Problemet med Twine er, at det er nærmest umuligt at komme tæt på elevernes historier, uden det bliver alt for besværligt. Historierne er jo kun gemt i deres egen browser, så de kan ikke dele et link til deres historier.
I første omgang løste vi det ved, at eleverne downloadede deres Twine-fil løbende, så læreren selv kunne uploade den seneste udgave af historien til Twine. Det viste sig at være alt for tidskrævende og herudover er Twine heller ikke et godt format at støtte skriveprocessen i. Man kan ikke lave kommentarer osv. og hvis man skriver noget til eleverne, bliver det en del af deres historier. Ikke så smart.
Vi udviklede derfor et system, hvor eleverne havde et google dokument, hvor alt tekst var synkroniseret med teksten i Twine. Hver titel på en passage i Twine var lavet i dokumentet med overskrifttypografi 2, så både eleven og læreren havde et hurtigt overblik over alle passagerne:
Blev der lavet en ændring i en passage i Twine, klikkede eleverne på "afspil/play" på passagen, og copy/pastede indholdet over i Google dokumentet (uden "kode", bare ren tekst som bliver vist når historien afspilles).
Blev der lavet en ændring i Google dokumentet, opdaterede eleven Twine passagen med det samme.
Det lyder måske besværligt, men det gik faktisk ret nemt. Eleverne gav ikke udtryk for, at det var træls og alle eleverne fik det gjort.
På den måde kunne klassens dansklærer have overblik over alle passagerne i den aktuelle Twine historie og bruge de gode værktøjer, der findes i Google docs til både at understøtte skriveprocessen og til at integrere læse/skrive/stave teknologi (kommentarer, forslag, oplæsning, skrivestøtte, diktation mm).
Vi brugte Google Classroom i forløbet, men det kan også bare gøres ved at klassen har en delt mappe med alle elevenes dokumenter. Pointen er blot, at læreren skal have redigeringsadgang til elevernes dokumenter så let og smidigt som muligt. Det er ligegyldigt, om eleverne skriver i Google Docs eller Word eller noget helt tredje.